
Dominobrikken er et godt billede på hvordan en kædereaktion starter – den første dominobrik skal tippes, så den rammer den næste - og så er showet i gang.
I disse uger afholdes en konkurrence om at have den bedste kreative forretningside.
Konkurrencen hedder ’Creative Business Cup’ og er kort fortalt en konkurrence på forretningsideer rettet mod kreative personer, partnerskaber og selskaber.
Vinderen af konkurrencen er den ide der bedst kombinerer kreativitet og forretning.
’Creative business Cup’ er en dominobrik. Det første skridt til at starte en kæde reaktion, hvor det ene kreative ide efter den anden vil bringe Danmark i front, når det gælder kreativ iværksætteri.
Konkurrencen er arrangeret af ’Center for Kultur og oplevelsesøkonomi’ og der var deadline i november måned. Over 50 kreative forretningsideer er blevet indsendt og en jury bestående af såvel forretningsfolk som kreative skal nu inden start januar komme frem til de 5 ideer der kommer i finalen.
Zeitgeist Film deltager i den konkurrence. Vi har sendt vores ’Horror slate’ forretnings projekt ind.
Kort fortalt er det den første af en række horror film, som vi vil producerer – på engelsk - til det internationale marked.
Vi vil i den kommende tid fortælle mere om vores horror slate - men her vil vi bare sige, at vi gælder os til at høre hvilke ideer der deltager i konkurrencen ud over os. For det er et fantastisk initiativ som ’Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi’ har lavet.
Der er ingen tvivl om, at såfremt film branchen skal forny sig og skabe innovation, så skal filmselskaberne og deres skabere deltage i konkurrencer, hvor man ’tvinges’ til at tænke såvel kreativ som forretningsmæssigt.
’Creative Business Cup’ viser vejen frem – og vi er selvfølgelig super spændte på om vi kommer med i finalen med vores – synes vi selv; mega kommercielle film koncept.
Men vi må også indrømme, at vi faktisk er mere spændte på om, der er andre filmskabere der tænker lige som os og deltager i den spændende konkurrence.
Vi håber, der er mange – for alt andet vil være nedtrykkende for filmbranchen som helhed.
Du kan følge med på www.creativebusinesscup.dk – det gør vi i hvert fald.
Lad dominobrikkerne falde...
...