DANSK FILM SKAL UD AF SIN COMFORT ZONE!

Vi kender det allesammen.
Det er ikke altid, at man lige har lyst til at gå uden for en dør. Nogle gange har man bare lyst til at blive under den varme dyne…

Og i mange tilfælde er det da også en god ide, at blive hvor man er. Meeeen nogle gange skal man altså ud af både seng og hus – ud for at lære noget nyt!

Comfort zonen kan defineres som en mental tilstand, hvor en person opererer i en ’bekymringsfri’ tilstand. Her kan man nøjes med at bruge begrænsede anstrengelser for at kunne eksistere – og det er sjældent, der er en reel risiko ved at være der. Her er der ikke noget at frygte!

Man kan sige, at en persons personlighed kan beskrives ud fra hans/hendes comfort zoner. Og den succesfulde person eller organisation (eller branche for den sags skyld) træder rutinemæssigt ud af sin comfort zone for at gennemføre en ændring.
Og når man gør det, så springer man sine egne grænser. Og så kan det ikke undgås, at der skabes stor usikkerhed.

Træghed og slaphed er, når en person, organisation eller branche har opbygget en comfort zone og IKKE ønsker at gå uden for den. At træde udenfor sin comfort zone betyder, at man tvinger sig selv til at eksperimentere og prøve andre måder at opføre sig på. Og derved oplever man noget nyt og får en anderledes respons fra sit miljø.

Fra comfort zone til vækstzone - uden at gå ud i panikzonen…
Men samtidig illustrerer cirkel modellen ovenfor også det dilemma, at man heller ikke skal gå for langt i alt hvad man laver. Bevæger man sig ud over sin comfort zone, vil man komme ud i en lærings zone - men kommer man for langt ud, så opstår der panik, og man lærer ikke mere.
Så balancen for en organisation eller branche er, at udvide sin comfort zone uden at det hele løber ud i ’panik uden læring’.

Dansk film og dens comfort zone…
Alle mennesker, organisationer – og brancher har en comfort zone. Og hvad er dansk films comfort zone? Det er der sikkert rigtigt mange meninger om.

Men hvis vi her skal være meget konkrete, så er det, når vi lader de sædvanlige 6-7 produktionsselskaber producere film med de sædvanlige 15-20 instruktører, og når vi laver hverdagsdramaer med de samme 20-25 skuespillere og er tilfredse med at nå de sædvanlige 3-4 målgrupper ude i det danske biografmarked.

Selvfølgelig er en comfort zone nødvendig at have, ellers bliver vi jo sindssyge og paniske. Så selvfølgelig giver det mening, at DFI støtter romertals film og Zentropa dramaer, der vinder en pris her og der samt laver 30.000 billetter i de danske biografer.

Men det rykker ikke den danske filmbranche en eneste meter ud af comfort zonen..!

Fra comfort zone til ‘performance management’
Hvorfor skal dansk film ud af sin comfort zone? Hvad betyder det?
Film - ligesom idrætten og erhvervslivet - er ’perfomance’ kulturer. Og al erfaring siger, at når man bevæger sig uden for sin comfort zone, lærer man reelt mest. Frem for at man bliver i sin egen verden og bare får bekræftet sine vaner. Man ’performer’ så at sige.

Skal man have engagerede og kreative filmfolk i Danmark, så skal man kigge på talentudviklingen i ALLE dens faser; Altså ikke kun hos instruktørerne - men også hos forfatterne og specielt hos producenterne – da det jo er her, at den forretningsmæssige erfaring opbygges.
Og filmforliget taler også om, at man skal udvikle talentet: Der skal fokus på ’diversitet og mangfoldighed’. Men det kræver, at DFIs bestyrelse og de kulturpolitiske ordførere vitterligt ’overvåger’ DFIs ledelse for konstant at ’presse’ dem til at administrere filmforliget, så der opstår en kultur i filmbranchen, der konstant arbejder mod, at dansk film kommer ud af sin comfort zone.

Og hvad er så dansk films lærings zone – altså ’ikke-comfort zonen’?
Igen er der 1000 meninger om det.

Men i vores øjne er Christian E. Christiansens THE ROOMMATE film et fremragende eksempel på, hvordan dansk film kommer ud af sin comfort zone: En dansk instruktør laver en engelsk sproget gyser i USA, som omsætter for $15 millioner på første weekend. WOW!
Og derved er der stor sandsynlighed for, at THE ROOMMATE ender med at omsætte for over $40 millioner på globalt plan på alle platforme. WOW igen!

Men det er derfor super ærgerligt, at der ikke var et dansk produktionsselskab involveret i den produktion. For havde der været det – ja så var en stor del af de mange penge endt i Danmark. Sikke et eksporteventyr det havde været!
Den egentlig læring må derfor her være, at den danske filmbranche skal være mere fremme på beatet ren forretningsmæssigt. Dansk film skal fra comfort zonen ud i læringszonen – for så kan vi virkelig tjene penge…

Et andet eksempel på dansk film der går ud af sin comfort zone er Copenhagen Bombays THE GREAT BEAR. Et animations projekt der ligger langt væk fra det dansk film plejer at lave, og samtidig et projekt der har store internationale muligheder for distribution, primært fordi skoven som location og karaktererne i filmen er udtænkt internationalt fra starten. Der er ikke meget ’Søren & Mette i bøgeskoven’ over det projekt!
Det bliver derfor spændende at følge, hvor meget Copenhagen Bombay kan presse projektet internationalt. Jeg er sikker på, at det kan presses langt – men både de og DFI skal virkelig tænke ud af ’comfort zonen’…

Et tredje eksempel er ikke dansk – men det kunne have været det. For finsk er også et lille sprogområde, men på mange måder er de lidt modigere til at træde ud af deres comfort zone. Det bedste finske eksempel er IRON SKY. Et på papiret fuldstændigt langt ude filmprojekt: IRON SKY er nemlig en sci-fi nazi filmkomedie (!?).
Og filmen er promotet og delvis crowdfinansieret vha. en global fanskare på omkring 10.000 mennesker.
Derved bliver IRON SKY et af de mest nytænkende filmprojekter i verden lige nu.
Finnerne er bare super dygtige til at gå fra deres ’Kaurismäki’ comfort zone og ud i en læringszone – og uden at komme helt ud i panikzonen (selv om det lyder som om projektet allerede er derude).

Hvordan kan dansk film så vitterligt arbejde med at komme ud af sin comfort zone og ud i en måske permanent læringszone?
Ja - en af de vigtigste opgaver for DFI i det nye filmforlig er at være talentudviklende - og ikke talenthæmmende. Og det er en supersvær balancegang.

Men en ting er helt sikker: Såfremt DFI kun fokuserer på at udvikle instruktører og forfattere, så er det talenthæmmende.
Det er i så fald nemlig kun to ud af tre ben, der så udvikles på.
Men såfremt DFI fokuserer på hele ’produktionsenheden; instruktør, forfatter OG producer’ – ja, så vil det betyde, at der er fuld fokus på talentudvikling.

Såfremt dansk film skal ud af sin comfort zone, så skal man fokusere på at ville støtte mindre produktionsenheder, der består af såvel instruktør, forfatter som producent.
Og de skal støttes i at lave filmprojekter, der ikke KUN skal ende på et dansk biografmarked. Selvfølgelig skal de kunne fungere på det danske biografmarked. Men de skal også kunne klare sig på andre markeder - og på andre platforme - og det skal være fra fødslen!

Dansk film kan komme ud af sin comfort zone og ud i en permanent læringszone ganske lige som dansk musik i 1990’erne kom ud af sin comfort zone, da AQUA lavede ’Barbi Girl’.
AQUA fokuserede ikke på at lave et godt dansk album med 10-12 gode sange til et dansk publikum, som fx Thomas Helmig er så god til.
Næh de fokuserede på – i tæt samarbejde med deres pladeselskab - at lave et single hit til hele verden!

Så kom nu DFI! – Læg kræfter i at støtte filmfolk og projekter, der bringer dansk film ud af sin comfort zone. Lad os komme ud og lære noget for Søren…

Og bare rolig. Vi skal selvfølgelig ikke satse hele butikken.
For selvfølgelig skal vi bruge mange kræfter på at blive under den varme dyne i comfort zonen en stor del af tiden. Det gælder jo primært om at lave danske film til danskere. Det står jo i filmloven.

Men for Sørensen da hvor kunne det være fedt, hvis DFI helt bevidst ville støtte filmfolk, der med et filmprojekt ønsker at træde uden for dansk films comfort zone.

Men det er helt op til DFI’s ledelse, filmkonsulenterne samt de tre (snart ankomne) eksterne markedsordnings folk.
I få mennesker har et stort ansvar – men I har også en enestående historisk mulighed for at lave paradigmeskift i dansk film!

Og print gerne dette skilt ud og sæt det på jeres opslagstavle, så I ikke lige glemmer det næste gang, der skal bevilges penge til et filmprojekt…

SÅ ER DEN DANSKE FILMDEBAT LUKKET UD..!

Halløj – så er debatten i gang.

Da jeg åbnede min mail her til morgen, kunne vi hurtigt fornemme, at en film politik blog vist er tiltrængt.

Vi er glade for den opbakning vi kan mærke vi får. Men en debat skal da også have modargumenter, så vi blev glade for en mail fra Regner Grasten, som vi selvfølgelig skal gengive her:

Kære Søren

Du glemmer en lille detalje, når du (mis)bruger mit navn i dit paper. Jeg er den eneste filmproducent, der har holdt et højt gennemsnit under 60/40. Vi har ikke lavet én eneste 60/40 -50/50 film under 150.000 billetter på nær den sidste Bølle Bob, der kørte i 30 graders varme i konstant 2 måneder, og på trods af det laver vi 85.000. Shrek mistede 300.000 billetter ud fra deres kalkulation i samme periode. I det sidste filmforlig (2007-2010) Har Regner Grasten Film fået 2 støtter, hvor den ene var Bølle Bob. Den anden var Anja og Viktor, der solgte 250.000 billetter. I 2005 lavede vi to film uden DFI støtte: BØLLE BOB1 (200.000 billetter) og VENINDER (100.000 billetter). I 2008 producerede vi DIG OG MIG som spillefilm sammen med Zentropa også uden DFI støtte (den fik kortfilmstøtte) og sidste år lavede vi WINNIE OG KARINA uden støtte.

Så at drage os ind som én af de producenter, der har fejlet, er noget af det mest svinske jeg har været ude for, og jeg kan derfor slet ikke stå bag dig, da det er helt tydeligt at du kun vil mele din egen kage og ikke har nogen som helst intention om at ville branchen det godt. Hvis du ikke kan finde ud af at producerer film som folk gider se, så find et andet job, men fri os for dit flæberi

:-)

Regner

Vores svar var så:

Halløj Regner,

Tak for din mail. Dejligt at det man laver, vækker følelser

Jeg synes, du er en super god producent. Punktum. Vi er mange der tager hatten af for dig og det du laver – både med og uden DFI støtte…

Men jeg tror ikke, at du har læst vores wp grundigt nok. Vi taler ikke om at du eller andre er dårlige producenter. Det vi taler om er at dansk film ikke er særlig attraktiv i forbrugernes øjne. Det er et faktum.

Gennemgangen af de danske biotal skal understøtte det faktum, at der må ske noget i branchen. Og lige meget om det har været 60 graders kulde, så performer dansk film ikke.

Jeg citerer dig faktisk også for at sige; ’der skal være bedre mulighed for at prøve nye ting af. Ellers udvikler dansk film sig ikke…’

Så jeg er sikker på at du giver os ret i nogle af tingene.

Og yes et wp er per definition sælgende. Selvfølgelig vil vi gerne til støttefadetJ

Og faktisk tænker vi hver dag på om ikke vi er en flok talentløse narhoveder. Det kan være…

Ps. Jeg er glad for din mail for det understøtter debatten og behovet for den. Så jeg tillader mig at bruge din gode mail på vores post…

’WHAT THE HELL HAPPENED TO DANISH FILM AND WHERE IS YOUR CASH COW?’

Hvis man tænker tilbage til slut 80’erne og start 90’erne var noget af det, der optog os mest som danskere; fodboldlandsholdet.
Laudrup, Arnesen, Lerby, Elkjær og alle de andre pustede for alvor liv i den danske selvforståelse og hvem husker ikke, da Uffe Ellemann i 1992 - iført dansker tørklæde udover habitten på vej til et EU møde - udbasunerer til verdenspressen: ’If you can’t join them, beat them!’.

Men helt simultant med fodboldlandsholdets succes var dansk film også med til at sparke den danske selvforståelse opad. I 1987 får dansk film sin første Oscar for bedste udenlandske film med ’Babettes gæstebud’ og allerede året efter får vi den igen med ’Pelle Erobreren’. Man fornemmede, at dansk film kunne noget særligt – lige som på fodboldbanen…

Det er måske de færreste der rigtigt tænker over det, men i 1989 ændrer den danske filmbranche sig fra at være kunstorienteret til at være kultur orienteret. Det Danske Filminstitut ændrede reglerne. De indførte en kommerciel ordning hvor nu også bredere og mere mainstream orienterede film kunne få den helt afgørende støtte fra filminstituttet.
Og dermed var vejen banet for at Nattevagten og Pusher fra midt 90’erne gjorde det cool at se dansk film igen.
Og så kom der tryk på: Med Zentropa som spydspids skød dansk film i vejret og fik derved den danske selvforståelse helt op over skyerne med Dogme-filmene. Omkring år 2000 var det dansk film der tegnede europæisk film. Punktum!
Og de efterfølgende år toppede dansk film de internationale film festivaler. I 2006 vandt Danmark faktisk 76 internationale film priser samtidig med at dansk film havde en markedsandel omkring 25-30%. Halløj det var tider!

Men ting kan ændre sig, hvis man ikke passer på:
I 2009 faldt antallet af internationale prise til 33 og markedsandelen faldt til 17%. En slags halvering af dansk film kan man sige…

I februar her i år mødte jeg en amerikansk salgsagent i Berlin og få minutter efter han havde erfaret, at jeg var dansk film mand udbrød han: ’What the hell happened to Danish film – where is your cash cow?
Jeg blev godt nok overrasket og kan faktisk ikke lige huske, hvad jeg fik fremstammet, men efterfølgende tænkte jeg, at det godt nok var hurtigt at historien om krisen i dansk film fik ben at gå på.

Og dansk film er ebbet ud. Siden starten af året er så godt som alle danske film floppet i biografen. 2010 ser derfor ikke ud til at blive et væsentligt bedre år for dansk film end katastrofeåret 2009.
Spørger man bare sin omgangskreds - der ikke har noget med film at gøre - så siger alle det samme: ’Dansk film er ikke cool mere lige som det danske fodbold landshold heller ikke er cool mere!’.

Over sommeren har vi lavet en grundig analyse af dansk film og dens historie. Og det der kommer ud af en sådan analyse, er til gengæld meget inspirerende. For det viser sig, at der faktisk ikke skal så meget til for at ændre situationen: Der skal ’bare’ gennemføres et ændring i den måde filmbranchen tænker på: Branchen skal gøre det lettere for de mere iværksættende kræfter i udkanten at få adgang til at producere spillefilm. Derved vil der komme frisk nyskabende talent ind i branchen. For der mangler friske filmfolk.

Dansk film er blevet lavet af de samme selskaber og af de samme filmfolk i over 10 år. Så det kan ikke kommer som noget chok for nogen, at der må nye folk til.
Ganske ligesom Morten Olsen nu prøver at finde nye folk efter den ret slappe indsats Danmark præsterede i Sydafrika (og måske skulle Morten Olsen skiftes ud?).

Innovation, nytænkning og iværksætteri er nøgleord, når dansk film skal ud af krisen. Vi har i al beskedenhed arbejdet numsen ud af bukserne hele sommeren for at komme op med et såkaldt White Paper på 25 sider, som vi måske lidt bombastisk har kaldt: SÅDAN KOMMER DANSK FILM UD AF KRISEN.

Det kan du downloade helt gratis her på bloggen. Og det håber vi at du gør.
For vi vil meget gerne have dine kommentarer.
For i sidste ende vil jeg gerne snart kunne svare ham amerikaneren: This is what happened to Danish Film and look at our new cash cow..!’

SÅDAN KOMMER DANSK FILM UD AF KRISEN

– fra fastkørt sutteflaskekultur til frikørt iværksætterkultur…

Hvis den danske filmbranche skal overleve som en succesrig og respekteret branche - som den vi har kendt de sidste mange år - skal hovedaktøren Det Danske Filminstitut går forrest og gennemføre en fundamental ændring i den måde, branchen opfatter sig selv på. Der skal ske et paradigme skift!

Det gør DFI ved at indføre en ny filmiværksætterordning rettet mod den mindre etablerede del af branchen – det kommercielt tænkende vækstlag i branchens periferi.
En sådan ordning vil sikre, at hele branchen udvikler sig fra den nuværende fastkørte sutteflaskekultur til en frikørt iværksætterkultur.

Hvis ikke en sådan ordning gennemføres i forbindelse med det nye filmforlig, er der stor risiko for, at dansk film fortsætter sin glidetur nedad, såvel billetsalgs- som kvalitetsmæssigt.
Hvilket kan betyde, at branchens renomme vil blive banket 30-40 år tilbage – og i værste fald mister sin politiske opbakning…
download PDF her

JEG HEDDER SØREN OG ER FILMNØRD…

Hej – jeg hedder Søren Juul Petersen – og er en filmnørd!
Det blev jeg ret tidligt, men det tog en del år inden jeg kom til at arbejde med film. Jeg startede nemlig med arbejde med markedsføring.
Jeg har en HD i afsætningsøkonomi fra CBS i 1992 og en projektleder uddannelse fra Reklameskolen i 1993 og arbejdede en række år i reklamebranchen, hvor jeg bl.a. fik arbejdet med reklamefilm – sidste bureau var Lintas.

I 1995 opdagede jeg Zentropa og var med som ’associate producer’ på Pusher, og i 1997 blev jeg så selvstændig i filmbranchen.
Jeg har udviklet rigtigt mange projekter og har også produceret mange af dem. Reklame, firma videoer, TV, webfilm - og nok det jeg er mest stolt over; de fem spillefilm:

• Skyggen / Webmaster (1998)
• Regel nr. 1 (2003)
• Af Banen (2005)
• Remix (2008)
• Bedre sent end aldrig (2010) (i postproduktion)

På trods af min baggrund i markedsføring og reklame har Zeitgeist Film gennem årene altid været drevet som et hobbyfirma.
Det har altid været lysten til at udvikle og producere, der har været drivkraften. Helt ærligt har jeg aldrig rigtigt for alvor været fokuseret på at tænke det som en forretning. Nok noget naivt, når jeg retrospektivt skal sige det. Men det bekræfter vel, at jeg er en filmnørd..!

Men tiden ændrer sig jo heldigvis…
Det er nemlig svært at forblive nørd i udkanten af filmbranchen, når man har familie & børn, der alle skal have mad i munden.

Så i 2008 besluttede min makker Phil og jeg, at vi ville professionalisere Zeitgeist Film.

Med hjælp fra vores netværk har vi lavet en god forretningsplan, og vi har sat fokus på en række super gode projekter, som Phil har udviklet med forfatterne.

Jeg selv har altid været meget interesseret i film politik, men måske aldrig rigtigt ytret mig for alvor. På trods af jeg er ret uadvent, er jeg nok grundlæggende genert.
Men som flere af min omgangskreds har sagt: ’Kom nu Søren – du har sku’ mere at byde på end så mange andre i filmbranchen…’

Så her er den nye Søren!
Jeg vil her på bloggen skrive om dansk film - primært lav budget film produktion og film politik. Og jeg vil prøve at gøre det så du som læser føler du får noget med hjem i posen…

’FILMNØRDERNE KOMMER!’

Zeitgeist Film; Søren – producer, Phil – scripteditor

Kald os bare nørder – Filmnørder!
For det har vi faktisk altid været. Da vi var børn tilbage i 1970’erne - før der var noget der hed video og for den sags skyld DVD – var vi (helt uafhængige af hinanden) faste bænkevarmere i skolens filmklub. Her drømte vi os ind i en verden fuld af de fantastiske gamle film; Gøg & Gokke, Buster Keaton, Chaplin - alle de gamle action film; Robin Hood, De tre musketerer, Den Knaldrøde pirat – og vores favorit Ben Hur (Stridsvognsscenen i 3 akt står stadig som en af verdens bedste aktion scener).

Det var en Hr. Frandsen-type, der styrede at skifte rullerne – ja det hed det dengang – 16mm ruller som skulle skiftes flere gange i løbet af filmen og ikke altid havde han helt tjek på rullernes nummerorden – så vi fik tidligt udviklet en stor dramaturgisk sans, da vi skulle gætte hvordan filmene hang sammen som historie, da rullerne nogle gange kom på i tilfældig rækkefølge.
Men det var vores eftermiddage i paradis – so to speak…

Vi udviklede os gennem skolen og fik forskellige uddannelser – vi kom til at arbejde med journalistik, reklame, teater og andet - men vi havde altid film i baghovedet, og vi slugte da også flere og flere hver dag – nu hvor det blev nemmere at se dem på video og senere på DVD.
- - -
Zeitgeist startede faktisk som hobbyfirma i 1997.
Det blev startet udelukkende af lyst til selv at udvikle og producere film. Helt ærligt så har vi gennem de 13 år firmaet snart har eksisteret, aldrig for alvor været fokuseret på at tænke på det som en egentlig forretning.
Nok noget naivt, når vi her retrospektivt skal sige det. Men det bekræfter vel, at vi er nørder…

Fra 1998 til nu, har vi udviklet vi en lang række projekter – både spillefilm, TV koncepter og vi har også været produktive med firmafilm, reklamefilm og informationsvideoer til websites.
Vores fem biograffilm er vel nok det som er vores største bedrifter.

• Skyggen / Webmaster (1998)
• Regel nr. 1 (2003)
• Af Banen (2005)
• Remix (2008)
• Bedre sent end aldrig (2010) (i postproduktion)

Vi er mest stolte af, hvor flotte filmene ser ud på trods af, at alle film har haft meget små budgetter – vi arbejder nemlig konstant med begrebet ’bang for buck’.
Men det har da også været en kamp ud over det sædvanlige! Vi plejer at sige, at vi er i cirkus-branchen, for det er en livsstil at leve på en sten og rejse alt ud af ingenting. Og derfor klager vi ikke…

Som et mindre filmselskab har det aldrig lykkes os at få særlig meget DFI-støtte til vores projekter. Vi har derfor altid været et perifert selskab i branchen - Ikke rigtigt passet til DFI’s støtte kasser; vi har ikke været kunstneriske nok til konsulenterne og heller ikke kommercielle nok til 60/40 ordningen.

Og når vi ikke har fået støtte til vores projekter – ja, så har vi måtte lave andet arbejde for at få dagligdagen til at fungere. Filmprojekterne har vi lavet ved siden af, så at sige.

Så Zeitgeist har eksisteret som et hobby-spillefilmselskab i udkanten af branchen i en del år…
-
Men heldigvis ændrer tiden sig – og for et par år siden fornemmede vi, at tidsånden ville dreje vores vej: Ændringerne i markedet, internettets eksplosive udbredelse, den digitale udvikling og internationaliseringen af filmindustrien gjorde, at tiden var inde til at professionalisere Zeitgeist Film.
Vi besluttede, at gå fra kælderlokale til strøgbutik – fra biks til business…

De sidste to år har vi derfor arbejdet hårdt på at få udviklet nogle spændende og kommercielle spillefilm, og vi har det sidste år arbejdet ud fra den forretningsplan, vi lavede i foråret 2009.

Lige nu er vi fire mennesker der har fast gang på kontoret: Søren er som producer, Phil som er dramaturg & script editor og så har vi marcelino som er konceptmager samt Linda som er multimedie design studerende.
Derudover har vi et stort netværk, som hjælper os i vores arbejde på at blive en filmbusiness.

Vi ser os selv som filmkultur-iværksættere, der tænker ud af boksen. Og vi brænder for at hjælpe dansk film frem mod nye mål og højder. Vi synes selv vi har meget at tilbyde.
Og det er hovedgrunden til, at vi nu går on-line med denne blog.

Så filmnørderne kommer – vi håber du vil være sammen med os…
- - -

’…OG VÆRSGO; EN BLOG OM FILMPRODUKTION’

Med over 6 måneders forberedelse er vi nu endelig on-line med Zeitgeist Films blog om – ja du gættede det; FILMPRODUKTION!

Interesserer du dig for dansk film og dens fremtid bør du nok betragte denne blog som essentiel læsning.

Som et af de få mindre filmproduktionsselskaber i Danmark, har vi i over 12 år lavet film i periferien af den danske filmbranche.
Vi har aldrig rigtigt været en etablerede spiller i branchen – men mere en reservespiller. Ikke fordi vi selv ønskede det, men vi har aldrig rigtigt formået at passe ind i Det Danske Filminstituts støttekasser. Så derfor har vi måtte tage andet arbejde for at få dagligdagen til at fungere. Filmene har vi så produceret ved siden af, kan man sige…

Men netop derfor har vi ret stor erfaring med hvad der virker, og hvad der ikke virker i den danske filmbranche. Og det kommer vi til at skrive om :-)

Vi elsker film og er nogle kæmpe film nørder - men modsat så mange andre gode blogs og websites, der anmelder og fortæller om de film andre producerer, ja så står vi faktisk solidt plantet i filmproduktionsbranchen: for vi udvikler, producerer og markedsfører vores EGNE film. Og derved har vi en ret anderledes indfaldsvinkel på at skrive om film:
Vi er simpelthen selv PRODUCERENDE FILMFOLK!

Vi ved ikke så meget om filmproduktion med store budgetter - men vi har i al beskedenhed ret meget forstand på ’lav budget filmproduktion’ – da vi bl.a. har produceret fem spillefilm over de sidste 12 år - og vi har ambitiøse planer om at lave mange flere…

Så velkommen til Zeitgeist Film bloggen – Tak fordi du vil læse med. Vi håber, du vil abonnerer på bloggen, da vi ugentligt vil øse ud af vores holdninger og viden om:

• Hvordan man producerer film
• Hvordan man udvikler historierne?
• Hvad sker der i dansk film produktion?
• Iværksætteri og nytænkning i filmbranchen (vores hjertebarn)
• Hvor skal dansk film hen – og hvordan?
• De fantastiske mennesker vi kender og arbejder med

Og sidst vil vi også fortælle om de fordele der ligger for alle store som mindre firmaer i forhold til at arbejde med youtube-film og –marketing. Det er et meget spændende område…

Så velkommen til Zeitgeist Films blog!