Så er vi kommet et par uger ind i 2011. Og her ved et årsskifte er der jo tradition for at tænke på det forgangne år, og på hvad der kan gøre bedre i det nye.
2010 var noget af et skæbne år for dansk film.
Det var året, at det for alvor gik op for det fleste, at dansk film var i krise, og at der skulle gøres noget. Helt op til midt december tegnede det til at dansk film igen ville få et sløjt år med under 20 % markedsandel.
Men puha KLOVN reddede os alle på målstregen - og kombineret med at det generelle biograftal faldt - nåede dansk film så op på 22 %. Bedre en forventet - men stadig et stykke fra de seneste års 25-30 % markedsandel.
Peter Ålbæk var da også ude i Politiken i forrige uge og sige, at ’vi godt kunne afblæse krisen i dansk film’. Og han gentager det nok nu hvor Susanne Bier lige har fået en ’Gloden Globe’.
Som etableret spiller i filmbranchen SKAL han selvfølgelig sige det.
Men i vores objektiv svarer det til, at man som diagnosticeret kræftpatient ønsker at holde op med sin behandling!
Der er stadig krise i dansk film. Punktum!
Men med det nye filmforlig er der mulighed for, at krisen kan overvindes. Men det afhænger af, at Det Danske Filminstitut lever op til det store ansvar det bliver at administrere det nye filmforlig, så de små, de nye og de mindre filmselskaber får den plads som innovation og nytænkning i enhver branche kræver.
I 2011 bliver det nemlig vigtigere end nogen sinde at HELE forretningen Danmark for alvor kommer til at skabe originale og innovative forretningskoncepter, som vi alle kan leve af i fremtiden.
Og et af de områder mange politikere er fokuseret på, når vi taler fremtidens erhverv i Danmark, er det der med en stort ord hedder ’Oplevelsesøkonomi’.
Gennem de sidste 10 år har der derfor været talt en del om de kreative industrier så som kunst, mode, reklame, musik – & film, fordi netop de industrier har det store potentiale til at blive det Danmark skal leve af i fremtiden.
Os der arbejder i de brancher har hele tiden været rygende enige om, at det både var en god ide og helt rigtigt set.
Men indtil nu har der ikke ligefrem været mange gode ’cases’ på det – det skal da lige være musikbranchens succeser som AQUA og ALFABEAT.
Men hvor bliver filmbranchens AQUA og ALFABEAT af?
Og er det overhovedet muligt at lave en god forretning ud af det at producere film i Danmark?
Nogen vil sige, at Lars von Trier & Zentropa da allerede er en god filmforretning, men uden at gå i detaljer her, så er de nok Niels Henning Ørsted Pedersen i den sammenligning. International kunstnerisk anerkendt - men kommercielt er der ikke så meget at prale af - på globalt plan…
Men her i Zeitgeist Film tror vi på, det kan lade sig gøre at lave en AQUA i den danske filmbranche. Og vi glæder os til 2011, hvor vi for alvor vil prøve kræfter med et helt nyt film forretningskoncept.
Et koncept, som vi faktisk har arbejdet på de sidste par år, men som hele tiden har haft brug for at have tidsånden med sig – specielt DFI’s støtte muligheder.
Og nu har filmforliget skabt de muligheder. Så hvis Filminstituttet og den danske filmbranche vitterligt ønsker fornyelse og innovation, så er vi nogle i branchens udkant der ønsker at gå forrest. Men vi har brug for Filminstituttet og resten af branchens hjælp…
Tidsånden smager stadig af ’finanskrise’.
Men det er netop i ’nedgangstider’ at det nye og innovative skabes. Det er der, hvor gamle dogmer rives ned og traditionsbundne regler opløses.
Og Danmark fortjener da helt klart mere af filmbranchen!
Den danske filmbranche kan nemlig blive en god kommerciel forretning ud over at være en god kultur forretning.
Det nye filmforlig åbner op for en internationalisering; en bevidst eksport og de mange nye digitale muligheder vil gøre det muligt for os i filmbranchen at gøre dansk film til en god kommerciel forretning.
Men det kræver, at den danske filmbranche løfter i flok, så vi er mega spændte på hvilke initiativer Det Danske Filminstitut helt konkret vil gennemfører i forhold til det nye filmforlig.
Hvordan kommer markedsordningen til at se ud? Og hvordan bliver den administreret? Vil den tilgodese alt det der for alvor kan få os ud af krisen?
Her på bloggen vil vi ugentligt i 2011 helt åbent fortælle om VORES planer.
For selvfølgelig fortjener Danmark mere af filmbranchen – men lad os starte med at høre hvilke tanker DFI, politikerne og producentforeningen har….
Mange har sagt meget og fremover vil endnu mere utvivlsomt blive sagt om det nye filmforlig. Jeg har hørt skeptikere sige, at det er nye ord, der dækker over samme virkelighed, og jeg har hørt folk der, som Zeitgeist i dette tilfælde, fornemmer nye, lovende dufte fra filmkøkkenet på Gothersgade.
SvarSletMed vedtagelsen af det nye forlig er der dog ikke nogen mening i, at fastholde pessimismen. Den kan vi grave vfrem igen, når der skal genforhandles. Nu giver det kun mening, at sørge for, at alle hjælper til med, at skubbe dansk film tilbage i den internationale overhalingsbane, vi i alt for korte perioder tidligere har befundet os i.
Det Danske Filminstitut får jævnligt på puklen for at tænke for gammeldags, for at være for forsigtige og for at være alt for langt bagude den generelle zeitgeist (dobbeltbetydningen er kun delvist tilfældig). Når de så tager virkelige chancer, får de som regel på puklen for at være for snævert orienteret og for højpandede. Det er helt åbenlyst en utaknemmelig holdeplads for flittige øretæver.
Men hvis der nogensinde har været et forlig, hvor potentialet for at gøre alles formørkede forventninger til skamme, så må det da være dette nye. Hvis de virkelig vil og hvis de virkelig tør. Så kom nu DFI! Danmark fortjener endnu mere.
Men jeg er nød til at sige, at ansvaret slet ikke kun ligger hos instituttet. Zeitgeist efterlyser dansk films pendant til Aqua og Alfabeat. Hvis man ikke er til de to eksempler, så har Lars Ulrich jo også gjort det pænt, så der er såmænd nok at tage af.
Det er ikke instituttets ansvar at skabe disse succeser. Det er vores. Branchens. Instruktørerne, forfatterne, skuespillerne, filmarbejderne og i særdeleshed også producenterne. Det er os, der skal ville og turde fortælle historier og lave film, som vi selv tror på og som vi tør at identificere vores publikum til og efterfølgende magter at levere varen til som minimum den gruppe.
Det største tegn på branchens sygdom er, når succeskriteriet for vores film er, at instituttet har bevilget støtte. Jeg er sikker på, at ingen af konsulenterne har det som primært mål, at sikre kontorlejen til os alle og vores assistenter. De skal turde være med til, at skubbe dansk film op i fart og ud over stepperne. Men det er os, der skal opfinde de film, der skal præstere. Vi må ikke stille os tilfredse med, at kunne skåle i billige bobler til præmieren med vennerne.
Filmhistorisk har vi haft bolden nogle gange, men den er for længst taget fra os, og faren er, at vores nuværende uvidenhed får lov til at stå i vejen for vores fremtidige viden.
Vi skal simpelthen være bedre og vi skal værdsætte når det lykkes for os.
(fortsættes)
(fortsættelse)
SvarSletMere eller mindre alle kan vel blive enige om, at det er dejligt at Lars von Triers navn bringer respekt frem når man siger Danmark i udenlandske filmkredse, og han fortjener den plads, der er reserveret til ham i filmkunstens himmel ved siden af Dreyer. Men hvad med publikum? Hvad med andre danskere, der rører dem, vi faktisk fortæller historier til? Igen kan vi blive enige om, at det er stort med Susannes Golden Globe og at Lones film blev Oscar nomineret til bedste film. Men hvis vi skal videre og hvis vi skal videre med fanen højt hævet, så skal vi bakke op om alle de andre, der kan og vil.
Vi burde holde en fest og fejre at Christian E. kører med klatten i USA, for at give ham rygstødet til gå fra The Roommate til endnu større eventyr. Udenlandske bud efter Barnewitz, Barfoed og Rothenborg burde pryde avisforsiderne. Paparazzierne burde lade ligegyldige reality-kendisser være i fred og i stedet forfølge Arcel utrætteligt, for at finde ud af, hvilken film han vælger skal løfte Danmark det næste store skridt op ad den internationale stige.
Det burde være en del af pensum i folkeskolen, at kunne svare på hvilke to film Mikael Salomon har været Oscar nomineret for. Gå ud på Filmskolen og spørg eleverne der, og så skal jeg love for, at 95% der ikke kan svare. Hvor er statuerne af ham og Anthony Dod Mantle?
Hvis ikke vi brutalt afliver misundelsen og stolt bakker op om disse og alle de andre, der prøver at løfte, skubbe og udvide horisonten for, hvad begrebet "dansk film" dækker over, så får vi aldrig fremelsket næste led.
Hvis ikke vi støtter dem, der prøver at lave første skvulp, så får vi aldrig flodbølgen, og hvis ikke man deler ambitionen om at skabe mest mulig og størst mulig succes for dansk film, så skal man måske overveje om ikke der er en anden branche, der kan finansiere ens cafe latte.
Jeg håber Zeitgeist har tolket det nye forlig rigtigt, og jeg håber instituttet har tolket det på samme måde. For så er en del af forudsætningen for en sund, skøn fremtid for branchen på plads. Så er bolden på vej i smuk, fri flugt på vej tilbage til os, og så er det op til os selv at gribe den og løbe med den og aldrig give slip på den igen.
Nikolaj
Fantastisk Nikolaj. Et super godt indlæg. Tak for det - og der er ikke så meget andet end at sige: 'Yes Sir - lad os komme afsted over stepperne...'.
SvarSlet