Vi kender det allesammen.
Det er ikke altid, at man lige har lyst til at gå uden for en dør. Nogle gange har man bare lyst til at blive under den varme dyne…
Og i mange tilfælde er det da også en god ide, at blive hvor man er. Meeeen nogle gange skal man altså ud af både seng og hus – ud for at lære noget nyt!
Comfort zonen kan defineres som en mental tilstand, hvor en person opererer i en ’bekymringsfri’ tilstand. Her kan man nøjes med at bruge begrænsede anstrengelser for at kunne eksistere – og det er sjældent, der er en reel risiko ved at være der. Her er der ikke noget at frygte!
Man kan sige, at en persons personlighed kan beskrives ud fra hans/hendes comfort zoner. Og den succesfulde person eller organisation (eller branche for den sags skyld) træder rutinemæssigt ud af sin comfort zone for at gennemføre en ændring.
Og når man gør det, så springer man sine egne grænser. Og så kan det ikke undgås, at der skabes stor usikkerhed.
Træghed og slaphed er, når en person, organisation eller branche har opbygget en comfort zone og IKKE ønsker at gå uden for den. At træde udenfor sin comfort zone betyder, at man tvinger sig selv til at eksperimentere og prøve andre måder at opføre sig på. Og derved oplever man noget nyt og får en anderledes respons fra sit miljø.
Fra comfort zone til vækstzone - uden at gå ud i panikzonen…
Men samtidig illustrerer cirkel modellen ovenfor også det dilemma, at man heller ikke skal gå for langt i alt hvad man laver. Bevæger man sig ud over sin comfort zone, vil man komme ud i en lærings zone - men kommer man for langt ud, så opstår der panik, og man lærer ikke mere.
Så balancen for en organisation eller branche er, at udvide sin comfort zone uden at det hele løber ud i ’panik uden læring’.
Dansk film og dens comfort zone…
Alle mennesker, organisationer – og brancher har en comfort zone. Og hvad er dansk films comfort zone? Det er der sikkert rigtigt mange meninger om.
Men hvis vi her skal være meget konkrete, så er det, når vi lader de sædvanlige 6-7 produktionsselskaber producere film med de sædvanlige 15-20 instruktører, og når vi laver hverdagsdramaer med de samme 20-25 skuespillere og er tilfredse med at nå de sædvanlige 3-4 målgrupper ude i det danske biografmarked.
Selvfølgelig er en comfort zone nødvendig at have, ellers bliver vi jo sindssyge og paniske. Så selvfølgelig giver det mening, at DFI støtter romertals film og Zentropa dramaer, der vinder en pris her og der samt laver 30.000 billetter i de danske biografer.
Men det rykker ikke den danske filmbranche en eneste meter ud af comfort zonen..!
Fra comfort zone til ‘performance management’
Hvorfor skal dansk film ud af sin comfort zone? Hvad betyder det?
Film - ligesom idrætten og erhvervslivet - er ’perfomance’ kulturer. Og al erfaring siger, at når man bevæger sig uden for sin comfort zone, lærer man reelt mest. Frem for at man bliver i sin egen verden og bare får bekræftet sine vaner. Man ’performer’ så at sige.
Skal man have engagerede og kreative filmfolk i Danmark, så skal man kigge på talentudviklingen i ALLE dens faser; Altså ikke kun hos instruktørerne - men også hos forfatterne og specielt hos producenterne – da det jo er her, at den forretningsmæssige erfaring opbygges.
Og filmforliget taler også om, at man skal udvikle talentet: Der skal fokus på
’diversitet og mangfoldighed’. Men det kræver, at DFIs bestyrelse og de kulturpolitiske ordførere vitterligt ’overvåger’ DFIs ledelse for konstant at ’presse’ dem til at administrere filmforliget, så der opstår en kultur i filmbranchen, der konstant arbejder mod, at dansk film kommer ud af sin comfort zone.
Og hvad er så dansk films lærings zone – altså ’ikke-comfort zonen’?
Igen er der 1000 meninger om det.
Men i vores øjne er Christian E. Christiansens
THE ROOMMATE film et fremragende eksempel på, hvordan dansk film kommer ud af sin comfort zone: En dansk instruktør laver en engelsk sproget gyser i USA, som omsætter for $15 millioner på første weekend. WOW!
Og derved er der stor sandsynlighed for, at THE ROOMMATE ender med at omsætte for over $40 millioner på globalt plan på alle platforme. WOW igen!
Men det er derfor super ærgerligt, at der ikke var et dansk produktionsselskab involveret i den produktion. For havde der været det – ja så var en stor del af de mange penge endt i Danmark. Sikke et eksporteventyr det havde været!
Den egentlig læring må derfor her være, at den danske filmbranche skal være mere fremme på beatet ren forretningsmæssigt. Dansk film skal fra comfort zonen ud i læringszonen – for så kan vi virkelig tjene penge…
Et andet eksempel på dansk film der går ud af sin comfort zone er Copenhagen Bombays
THE GREAT BEAR. Et animations projekt der ligger langt væk fra det dansk film plejer at lave, og samtidig et projekt der har store internationale muligheder for distribution, primært fordi skoven som location og karaktererne i filmen er udtænkt internationalt fra starten. Der er ikke meget ’Søren & Mette i bøgeskoven’ over det projekt!
Det bliver derfor spændende at følge, hvor meget Copenhagen Bombay kan presse projektet internationalt. Jeg er sikker på, at det kan presses langt – men både de og DFI skal virkelig tænke ud af ’comfort zonen’…
Et tredje eksempel er ikke dansk – men det kunne have været det. For finsk er også et lille sprogområde, men på mange måder er de lidt modigere til at træde ud af deres comfort zone. Det bedste finske eksempel er
IRON SKY. Et på papiret fuldstændigt langt ude filmprojekt: IRON SKY er nemlig en sci-fi nazi filmkomedie (!?).
Og filmen er promotet og delvis crowdfinansieret vha. en global fanskare på omkring 10.000 mennesker.
Derved bliver IRON SKY et af de mest nytænkende filmprojekter i verden lige nu.
Finnerne er bare super dygtige til at gå fra deres ’Kaurismäki’ comfort zone og ud i en læringszone – og uden at komme helt ud i panikzonen (selv om det lyder som om projektet allerede er derude).
Hvordan kan dansk film så vitterligt arbejde med at komme ud af sin comfort zone og ud i en måske permanent læringszone?
Ja - en af de vigtigste opgaver for DFI i det nye filmforlig er at være talentudviklende - og ikke talenthæmmende. Og det er en supersvær balancegang.
Men en ting er helt sikker: Såfremt DFI kun fokuserer på at udvikle instruktører og forfattere, så er det talenthæmmende.
Det er i så fald nemlig kun
to ud af
tre ben, der så udvikles på.
Men såfremt DFI fokuserer på hele ’produktionsenheden; instruktør, forfatter OG producer’ – ja, så vil det betyde, at der er fuld fokus på talentudvikling.
Såfremt dansk film skal ud af sin comfort zone, så skal man fokusere på at ville støtte mindre produktionsenheder, der består af såvel instruktør, forfatter som producent.
Og de skal støttes i at lave filmprojekter, der ikke KUN skal ende på et dansk biografmarked. Selvfølgelig skal de kunne
fungere på det danske biografmarked. Men de skal også kunne klare sig på andre markeder - og på andre platforme - og det skal være fra fødslen!
Dansk film kan komme ud af sin comfort zone og ud i en permanent læringszone ganske lige som dansk musik i 1990’erne kom ud af sin comfort zone, da AQUA lavede ’Barbi Girl’.
AQUA fokuserede ikke på at lave et godt dansk album med 10-12 gode sange til et dansk publikum, som fx Thomas Helmig er så god til.
Næh de fokuserede på – i tæt samarbejde med deres pladeselskab - at lave
et single hit til hele verden!
Så kom nu DFI! – Læg kræfter i at støtte filmfolk og projekter, der bringer dansk film ud af sin comfort zone. Lad os komme ud og lære noget for Søren…
Og bare rolig. Vi skal selvfølgelig ikke satse hele butikken.
For selvfølgelig skal vi bruge mange kræfter på at blive under den varme dyne i comfort zonen en stor del af tiden. Det gælder jo primært om at lave danske film til danskere. Det står jo i filmloven.
Men for Sørensen da hvor kunne det være fedt, hvis DFI helt bevidst ville støtte filmfolk, der med et filmprojekt ønsker at træde uden for dansk films comfort zone.
Men det er helt op til DFI’s ledelse, filmkonsulenterne samt de tre (snart ankomne) eksterne markedsordnings folk.
I få mennesker har et stort ansvar – men I har også en enestående historisk mulighed for at lave paradigmeskift i dansk film!
Og print gerne dette skilt ud og sæt det på jeres opslagstavle, så I ikke lige glemmer det næste gang, der skal bevilges penge til et filmprojekt…
