Sidste mandag gik vi online med vores blog om bl.a. krisen i dansk film (hvis du ikke har læst om det, så se nedenfor i de forrige indslag/posts). Og der er kommet mange gode tilbagemeldinger på både vores white paper & bloggen.
Men det sjove er, at så godt som de fleste tilbagemeldinger er kommet enten mundtligt eller via e-mail. Og altså ikke via bloggen her...?
Og det har sat lidt tanker i hovedet på os. For det er da ærgerligt, at en offentlig debat ikke forbliver offentlig. Så selvom nogle af tilbagemeldingerne ikke er gjort offentligt, så vi er kommet frem til, at vi selv må publicere de indlæg og kommenterer her på bloggen – men vi respekterer selvfølgelig folks anonymitet…
Men det er dog lidt skræmmende, at debatørerne ønsker at være anonyme. Det er som om, at det ikke er alle, der synes at en åbenmundet debat i den danske filmbranche hører sig til.
Her er tre gode kommentarer, der er kommet fra folk, der vil være anonyme:
En af de allerførste kommentarer vi fik, kom faktisk fra en producer, der er ansat hos en af de større filmproduktionsselskaber: Vedkommende var meget begejstret for, at der endelig var kommet gang i en debat om dansk film, krisen og det kommende filmforlig – ’Hurra og respekt’ blev der sagt!
Vi takkede selvfølgelig og spurgte til om ikke, det kunne resulterer i et blog indlæg, så der kunne komme gang i debatten. Men lige så begejstret vedkommende var, lige så hurtigt blev der klappet i. Det sidste vi hørte var, at vi venligst skulle bekræfte, at vi havde modtaget en mail om at vedkommende ikke ville citeres..!
Som lidt naiv filmnørd bliver man en smule paf over, at man kan blive så bange for at sige sin mening. Men det er vel nok noget med, at vedkommende er bange for at blive fyret eller ’straffet’ af sin arbejdsgiver? – men ikke ligefrem noget der gavner debat og demokrati..!
Og vi blev bekræftet i, at der var flere der heller ikke ønskede at vifte med sine holdninger. En af de biograffolk vi har i vores netværk kunne til at starte med ikke rigtigt forstå, at vi talte om dansk film i krise. Som han sagde: ’Der bliver set film som aldrig før i nyere tid. Sidste år blev der solgt 14 millioner billetter og her i år bliver det nok 14 millioner plus – så hvor er krisen..?’
Vores svar var, at vi jo ikke taler om en biografkrise men om en dansk filmproduktion krise!
Og til det kunne han kun trække på smilebåndet og sige, han ikke kigger isoleret på de danske film men mere på film generelt. Men så kommer han med en god pointe: ’Krise eller ej. Lige meget hvad så er pengene i markedet og forbrugerne har det godt. Man skal bare have fat i dem…’
Hertil kunne vi kun sige: ’For satan det er jo hovedet på sømmet – kunne du ikke lige skrive det på vores blog. Det er jo en fantastisk pointe, at de danske filmproducenter ’bare’ skal lave noget publikum gider se!’
Men han sagde så: ’Ellers tak. Jeg skal ikke profilere mig i politiske spørgsmål, da det er sjældent man kommer foran på et selvmål. Jeg har selvfølgelig ikke nogle filmpolitiske holdninger på offentlige medieplatforme’.
Uhhh – hvor ærgerligt tænkte vi. Men ok så citerer vi anonymt.
En tredje god anonym kommentar vi kan give videre kommer fra en filmproducent der skrev:
”Undervejs i læsningen af jeres white paper, kom jeg til at tænke på, at vi op til sidste forlig i 2006 faktisk havde en lignende debat. I øvrigt ikke så forskellig fra den nuværende. Allerede dengang var det tydeligt, at krisen kunne komme. Vi havde så meget succes i branchen og der var mange succesfulde instruktører, der havde gjort sig fortjent til at lave nye film. Samtidig er filmkonsulenternes ansættelsesperiode jo ret kort. Så hvorfor skulle man som film konsulent ikke bare satse på at være ’en del af succesen’ ved at støtte den nuværende succes? At satse på nyt talent var for risikofyldt – og uinteressant.
Allerede i 2006 var der en intern diskussion i branchen omkring antallet af dansk produceret film. De fleste mente, at der skulle laves max 20-25 film - men så var der også få producenter, der talte om, at det var nødvendigt at få produceret yderligere en række forskellige film af mere uetableret talent. Men ’de traditionelle kræfter’ vandt som bekendt, da det væsentligste argument var, at der skulle flere penge ind i den enkelte film.
’De Fornyende kræfters’ fremsynethed skulle vise sig at være nærfremtid. For kort inde i det nye forlig begyndte de etablerede filmproducenter at fejle på stribe og fortsatte ganske ufortrødent. Konsulenterne anede mod slutningen, at den var gal og så røg de etablerede der havde fejlet over på 60/40-ordningen, hvor de fejlede en gang til…’
Puha - når man læser det her er man rystet..!
Ikke alene er det helt langt ude, at den etablerede filmbranche i 2006 godt viste, at det ville komme til at gå dårligt - men at den etablerede branche ville opføre sig så egoistisk have man da ikke troet…
Men hvad vigtigere er, så er det super ærgerligt, at der ikke er en åben debat kultur i dansk film. Disse tre filmbranche folk vi lige har citeret anonymt er bange for resten af branchens reaktioner.
Den manglende åbenhed i filmbranchen hviler på den gammeldages opfattelse, at hvis branchen ikke er enig ud ad til i forhold til specielt det politiske system, så vil det betyde, at politikerne vil opfatte det som om, at vi ikke kan finde ud af det. Og at det så i sidste ende vil ende med, at dansk film slet ikke støttes mere af staten…
Men det er en opfattelse, der er ude af både proportion og af realitet. For alle uden undtagelse kan kun være enig; det er ikke er muligt – på længere sigt - at få produceret dansk film uden statsstøtte. Det kan vi Zeitgeist Film skrive under på – vi ved af bitter erfaring at det ikke kan lade sig gøre.
Men lad os med denne blog, gøre det legalt, at man godt må være uenig og diskutere i den danske filmbranche. Diskussion af synspunkter er den eneste måde, hvorpå man kommer fremad. Og det er også derfor, at vi ser mega meget frem til at DFI, producenterne, instruktørerne og politikerne komme til at lave kommentarer her på bloggen.
Så kom endelig frit frem..!
Men det sjove er, at så godt som de fleste tilbagemeldinger er kommet enten mundtligt eller via e-mail. Og altså ikke via bloggen her...?
Og det har sat lidt tanker i hovedet på os. For det er da ærgerligt, at en offentlig debat ikke forbliver offentlig. Så selvom nogle af tilbagemeldingerne ikke er gjort offentligt, så vi er kommet frem til, at vi selv må publicere de indlæg og kommenterer her på bloggen – men vi respekterer selvfølgelig folks anonymitet…
Men det er dog lidt skræmmende, at debatørerne ønsker at være anonyme. Det er som om, at det ikke er alle, der synes at en åbenmundet debat i den danske filmbranche hører sig til.
Her er tre gode kommentarer, der er kommet fra folk, der vil være anonyme:
En af de allerførste kommentarer vi fik, kom faktisk fra en producer, der er ansat hos en af de større filmproduktionsselskaber: Vedkommende var meget begejstret for, at der endelig var kommet gang i en debat om dansk film, krisen og det kommende filmforlig – ’Hurra og respekt’ blev der sagt!
Vi takkede selvfølgelig og spurgte til om ikke, det kunne resulterer i et blog indlæg, så der kunne komme gang i debatten. Men lige så begejstret vedkommende var, lige så hurtigt blev der klappet i. Det sidste vi hørte var, at vi venligst skulle bekræfte, at vi havde modtaget en mail om at vedkommende ikke ville citeres..!
Som lidt naiv filmnørd bliver man en smule paf over, at man kan blive så bange for at sige sin mening. Men det er vel nok noget med, at vedkommende er bange for at blive fyret eller ’straffet’ af sin arbejdsgiver? – men ikke ligefrem noget der gavner debat og demokrati..!
Og vi blev bekræftet i, at der var flere der heller ikke ønskede at vifte med sine holdninger. En af de biograffolk vi har i vores netværk kunne til at starte med ikke rigtigt forstå, at vi talte om dansk film i krise. Som han sagde: ’Der bliver set film som aldrig før i nyere tid. Sidste år blev der solgt 14 millioner billetter og her i år bliver det nok 14 millioner plus – så hvor er krisen..?’
Vores svar var, at vi jo ikke taler om en biografkrise men om en dansk filmproduktion krise!
Og til det kunne han kun trække på smilebåndet og sige, han ikke kigger isoleret på de danske film men mere på film generelt. Men så kommer han med en god pointe: ’Krise eller ej. Lige meget hvad så er pengene i markedet og forbrugerne har det godt. Man skal bare have fat i dem…’
Hertil kunne vi kun sige: ’For satan det er jo hovedet på sømmet – kunne du ikke lige skrive det på vores blog. Det er jo en fantastisk pointe, at de danske filmproducenter ’bare’ skal lave noget publikum gider se!’
Men han sagde så: ’Ellers tak. Jeg skal ikke profilere mig i politiske spørgsmål, da det er sjældent man kommer foran på et selvmål. Jeg har selvfølgelig ikke nogle filmpolitiske holdninger på offentlige medieplatforme’.
Uhhh – hvor ærgerligt tænkte vi. Men ok så citerer vi anonymt.
En tredje god anonym kommentar vi kan give videre kommer fra en filmproducent der skrev:
”Undervejs i læsningen af jeres white paper, kom jeg til at tænke på, at vi op til sidste forlig i 2006 faktisk havde en lignende debat. I øvrigt ikke så forskellig fra den nuværende. Allerede dengang var det tydeligt, at krisen kunne komme. Vi havde så meget succes i branchen og der var mange succesfulde instruktører, der havde gjort sig fortjent til at lave nye film. Samtidig er filmkonsulenternes ansættelsesperiode jo ret kort. Så hvorfor skulle man som film konsulent ikke bare satse på at være ’en del af succesen’ ved at støtte den nuværende succes? At satse på nyt talent var for risikofyldt – og uinteressant.
Allerede i 2006 var der en intern diskussion i branchen omkring antallet af dansk produceret film. De fleste mente, at der skulle laves max 20-25 film - men så var der også få producenter, der talte om, at det var nødvendigt at få produceret yderligere en række forskellige film af mere uetableret talent. Men ’de traditionelle kræfter’ vandt som bekendt, da det væsentligste argument var, at der skulle flere penge ind i den enkelte film.
’De Fornyende kræfters’ fremsynethed skulle vise sig at være nærfremtid. For kort inde i det nye forlig begyndte de etablerede filmproducenter at fejle på stribe og fortsatte ganske ufortrødent. Konsulenterne anede mod slutningen, at den var gal og så røg de etablerede der havde fejlet over på 60/40-ordningen, hvor de fejlede en gang til…’
Puha - når man læser det her er man rystet..!
Ikke alene er det helt langt ude, at den etablerede filmbranche i 2006 godt viste, at det ville komme til at gå dårligt - men at den etablerede branche ville opføre sig så egoistisk have man da ikke troet…
Men hvad vigtigere er, så er det super ærgerligt, at der ikke er en åben debat kultur i dansk film. Disse tre filmbranche folk vi lige har citeret anonymt er bange for resten af branchens reaktioner.
Den manglende åbenhed i filmbranchen hviler på den gammeldages opfattelse, at hvis branchen ikke er enig ud ad til i forhold til specielt det politiske system, så vil det betyde, at politikerne vil opfatte det som om, at vi ikke kan finde ud af det. Og at det så i sidste ende vil ende med, at dansk film slet ikke støttes mere af staten…
Men det er en opfattelse, der er ude af både proportion og af realitet. For alle uden undtagelse kan kun være enig; det er ikke er muligt – på længere sigt - at få produceret dansk film uden statsstøtte. Det kan vi Zeitgeist Film skrive under på – vi ved af bitter erfaring at det ikke kan lade sig gøre.
Men lad os med denne blog, gøre det legalt, at man godt må være uenig og diskutere i den danske filmbranche. Diskussion af synspunkter er den eneste måde, hvorpå man kommer fremad. Og det er også derfor, at vi ser mega meget frem til at DFI, producenterne, instruktørerne og politikerne komme til at lave kommentarer her på bloggen.
Så kom endelig frit frem..!
Kære Søren
SvarSletTak for din opfordring til at kommentere på dit white paper. Jeg har også læst din opfordring til at debattere på din blog og er selvfølgelig fuld af forståelse for dit ønske om at diskutere papiret.
Jeg genkender til gengæld ikke din efterlysning af debatkultur i filmbranchen. Siden DFI indledte det store ”spørg og lyt projekt” for mere end to år siden, har over 250 mennesker deltaget i mere end 40 workshops, mange hundrede har diskuteret på fiktionsdage, lanceringsdage, dialogmøder og hvad vi nu ellers har arrangeret, og jeg er bekendt med, at organisationerne har haft medlemsmøder, filmtræf o.l. som baggrundstæppe for deres diskussioner. Instruktører, producenter og DFI har hver på deres måde produceret filmpolitiske oplæg, så det er vel ikke synspunkter og holdninger, der mangler?
Jeg modtager mange spændende input i denne tid, men jeg håber du tilgiver, at der ikke kan findes stunder til at kommentere hvert enkelt i detaljer, der til er den filmpolitiske dagsorden for tæt besat i øjeblikket. Jeg tror måske rigtig mange lige nu er optaget af at søge at finde konkrete løsninger og enighed og mindre af en ny generaldebat om ”det hele”, men det må hver enkelt aktør jo forholde sig til selv.
Mange venlige hilsner
Henrik Bo
Hej Henrik Bo,
SvarSletTak for tilbagemeldingen i søndags (jeg har lige været offline et par dage).
Jeg har selvfølgelig helt forståelse for din sparsomme tid her for øjeblikket. Så jeg håber bare, at du kan se den rationelle argumentation i det white paper vi har lavet. For i al beskedenhed er der mange løsninger gemt i det, hvis man læser rigtigt godt efter…
Mht. den manglende debat kultur, så var jeg jo selv en del af den spørg & lyt’ proces I gennemførte. Og personligt synes jeg det var en fantastisk god ide.
Mit argument i blog posten var dog bare, at når man er i enerum med det enkelte branchemedlem, så kommer der andre synspunkter på bordet, end dem de officielt står for.
Og det har ikke rigtigt noget at gøre med DFI’s rolle i branchen. Jeg synes faktisk, at I er ret åbne – men den åbenhed synes jeg i den grad savnes herude i branchen…
Og her til sidst: jeg kan sagtens se at jeres ’Slip Filmen Fri’, vores white paper og alle de andre filmpolitiske forslag jeg har hørt om - kan gå i spænd. Så held og lykke når I inde i branchens kerne skal få det politiske arbejde til at gå op.
PS. Men jeg tillader mig at holde dig orienteret omkring vores blog, når der dukker noget op jeg synes kan have din interesse…
Mange hilsner fra os i ydre kanten af branchen
Søren