VARIETY IS THE SPICE OF LIFE

LOVEFilm is European for Netflix and up until now I have seen 60 films.
One of the things you can do is to rate each film with 1 – 5 stars. Now this is a bit arbitrary and not something that I like to do – for me, enjoyment and analysis of a film is more complex than 1 – 5 stars!

However, late one evening when I wasn’t quite ready to go to bed, I was browsing the site and decided on a whim to rate those films that I’d seen.
The vast majority got between 2 and 4 stars, but there were three films that reached the Phil-Rutter-rating-nirvana that is 5 stars!

Those films were:
The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford
The Prestige
and
[REC]

A slow-burning, exquisitely shot and detailed Western, a mystical drama thriller full of twists and turns, and a visceral, shoot-from-the-hip Spanish horror film.

Apart from being pleased that there was a certain amount of variety in these three films showing that I don’t gravitate to a particular genre or film type, I soon realized why these films had reached the heights of the top of my DVD rental list –

I had a strong emotional reaction to everything about them.

That emotional reaction is the main thing I look for in every film I see and what I look for in every script that I read.

I never know where the emotional connection I have with a story is going to come from, which is why it is important that I remain as open as possible to all genres and storytelling styles.

Keeping an open mind will add variety to your life, as well as to your movie watching and movie making, so take each film as it comes and try not to pre-judge – you may find a new experience waiting to ambush you.

Happy writing!

SÅ ER DEN DANSKE FILMDEBAT LUKKET UD..!

Halløj – så er debatten i gang.

Da jeg åbnede min mail her til morgen, kunne vi hurtigt fornemme, at en film politik blog vist er tiltrængt.

Vi er glade for den opbakning vi kan mærke vi får. Men en debat skal da også have modargumenter, så vi blev glade for en mail fra Regner Grasten, som vi selvfølgelig skal gengive her:

Kære Søren

Du glemmer en lille detalje, når du (mis)bruger mit navn i dit paper. Jeg er den eneste filmproducent, der har holdt et højt gennemsnit under 60/40. Vi har ikke lavet én eneste 60/40 -50/50 film under 150.000 billetter på nær den sidste Bølle Bob, der kørte i 30 graders varme i konstant 2 måneder, og på trods af det laver vi 85.000. Shrek mistede 300.000 billetter ud fra deres kalkulation i samme periode. I det sidste filmforlig (2007-2010) Har Regner Grasten Film fået 2 støtter, hvor den ene var Bølle Bob. Den anden var Anja og Viktor, der solgte 250.000 billetter. I 2005 lavede vi to film uden DFI støtte: BØLLE BOB1 (200.000 billetter) og VENINDER (100.000 billetter). I 2008 producerede vi DIG OG MIG som spillefilm sammen med Zentropa også uden DFI støtte (den fik kortfilmstøtte) og sidste år lavede vi WINNIE OG KARINA uden støtte.

Så at drage os ind som én af de producenter, der har fejlet, er noget af det mest svinske jeg har været ude for, og jeg kan derfor slet ikke stå bag dig, da det er helt tydeligt at du kun vil mele din egen kage og ikke har nogen som helst intention om at ville branchen det godt. Hvis du ikke kan finde ud af at producerer film som folk gider se, så find et andet job, men fri os for dit flæberi

:-)

Regner

Vores svar var så:

Halløj Regner,

Tak for din mail. Dejligt at det man laver, vækker følelser

Jeg synes, du er en super god producent. Punktum. Vi er mange der tager hatten af for dig og det du laver – både med og uden DFI støtte…

Men jeg tror ikke, at du har læst vores wp grundigt nok. Vi taler ikke om at du eller andre er dårlige producenter. Det vi taler om er at dansk film ikke er særlig attraktiv i forbrugernes øjne. Det er et faktum.

Gennemgangen af de danske biotal skal understøtte det faktum, at der må ske noget i branchen. Og lige meget om det har været 60 graders kulde, så performer dansk film ikke.

Jeg citerer dig faktisk også for at sige; ’der skal være bedre mulighed for at prøve nye ting af. Ellers udvikler dansk film sig ikke…’

Så jeg er sikker på at du giver os ret i nogle af tingene.

Og yes et wp er per definition sælgende. Selvfølgelig vil vi gerne til støttefadetJ

Og faktisk tænker vi hver dag på om ikke vi er en flok talentløse narhoveder. Det kan være…

Ps. Jeg er glad for din mail for det understøtter debatten og behovet for den. Så jeg tillader mig at bruge din gode mail på vores post…

’WHAT THE HELL HAPPENED TO DANISH FILM AND WHERE IS YOUR CASH COW?’

Hvis man tænker tilbage til slut 80’erne og start 90’erne var noget af det, der optog os mest som danskere; fodboldlandsholdet.
Laudrup, Arnesen, Lerby, Elkjær og alle de andre pustede for alvor liv i den danske selvforståelse og hvem husker ikke, da Uffe Ellemann i 1992 - iført dansker tørklæde udover habitten på vej til et EU møde - udbasunerer til verdenspressen: ’If you can’t join them, beat them!’.

Men helt simultant med fodboldlandsholdets succes var dansk film også med til at sparke den danske selvforståelse opad. I 1987 får dansk film sin første Oscar for bedste udenlandske film med ’Babettes gæstebud’ og allerede året efter får vi den igen med ’Pelle Erobreren’. Man fornemmede, at dansk film kunne noget særligt – lige som på fodboldbanen…

Det er måske de færreste der rigtigt tænker over det, men i 1989 ændrer den danske filmbranche sig fra at være kunstorienteret til at være kultur orienteret. Det Danske Filminstitut ændrede reglerne. De indførte en kommerciel ordning hvor nu også bredere og mere mainstream orienterede film kunne få den helt afgørende støtte fra filminstituttet.
Og dermed var vejen banet for at Nattevagten og Pusher fra midt 90’erne gjorde det cool at se dansk film igen.
Og så kom der tryk på: Med Zentropa som spydspids skød dansk film i vejret og fik derved den danske selvforståelse helt op over skyerne med Dogme-filmene. Omkring år 2000 var det dansk film der tegnede europæisk film. Punktum!
Og de efterfølgende år toppede dansk film de internationale film festivaler. I 2006 vandt Danmark faktisk 76 internationale film priser samtidig med at dansk film havde en markedsandel omkring 25-30%. Halløj det var tider!

Men ting kan ændre sig, hvis man ikke passer på:
I 2009 faldt antallet af internationale prise til 33 og markedsandelen faldt til 17%. En slags halvering af dansk film kan man sige…

I februar her i år mødte jeg en amerikansk salgsagent i Berlin og få minutter efter han havde erfaret, at jeg var dansk film mand udbrød han: ’What the hell happened to Danish film – where is your cash cow?
Jeg blev godt nok overrasket og kan faktisk ikke lige huske, hvad jeg fik fremstammet, men efterfølgende tænkte jeg, at det godt nok var hurtigt at historien om krisen i dansk film fik ben at gå på.

Og dansk film er ebbet ud. Siden starten af året er så godt som alle danske film floppet i biografen. 2010 ser derfor ikke ud til at blive et væsentligt bedre år for dansk film end katastrofeåret 2009.
Spørger man bare sin omgangskreds - der ikke har noget med film at gøre - så siger alle det samme: ’Dansk film er ikke cool mere lige som det danske fodbold landshold heller ikke er cool mere!’.

Over sommeren har vi lavet en grundig analyse af dansk film og dens historie. Og det der kommer ud af en sådan analyse, er til gengæld meget inspirerende. For det viser sig, at der faktisk ikke skal så meget til for at ændre situationen: Der skal ’bare’ gennemføres et ændring i den måde filmbranchen tænker på: Branchen skal gøre det lettere for de mere iværksættende kræfter i udkanten at få adgang til at producere spillefilm. Derved vil der komme frisk nyskabende talent ind i branchen. For der mangler friske filmfolk.

Dansk film er blevet lavet af de samme selskaber og af de samme filmfolk i over 10 år. Så det kan ikke kommer som noget chok for nogen, at der må nye folk til.
Ganske ligesom Morten Olsen nu prøver at finde nye folk efter den ret slappe indsats Danmark præsterede i Sydafrika (og måske skulle Morten Olsen skiftes ud?).

Innovation, nytænkning og iværksætteri er nøgleord, når dansk film skal ud af krisen. Vi har i al beskedenhed arbejdet numsen ud af bukserne hele sommeren for at komme op med et såkaldt White Paper på 25 sider, som vi måske lidt bombastisk har kaldt: SÅDAN KOMMER DANSK FILM UD AF KRISEN.

Det kan du downloade helt gratis her på bloggen. Og det håber vi at du gør.
For vi vil meget gerne have dine kommentarer.
For i sidste ende vil jeg gerne snart kunne svare ham amerikaneren: This is what happened to Danish Film and look at our new cash cow..!’

THE LONG DRIVE

- OR HOW MUCH MILEAGE DOES THIS RELATIONSHIP HAVE
When I’m assessing when to take on a new project or not, there are a number of things to consider. The majority, naturally, concern the script. Is it any good? Can the writer write? Does the writer have the necessary skills to take the project all the way to production? How’s the structure, characters, etc, etc. The list is long.

One of the other things to consider concerns that of the writer as a person. Regardless of whether the development process takes months or even years, the writer is someone that I will be spending a lot of time with.

I have to ask myself a key question – am I going to be able to work with this person?
After the first couple of ‘getting to know you’ meetings I pose myself a simple scenario.
“How would I cope if I was alone in a car with this person on a 500 mile drive? Would the relationship flourish or crumble?”

I’m not saying that I try to be best friends with every writer that I work with, but there has to be some sort of personal connection for me to realize that the development process will be a collaborative and productive one. If a writer is simply not a nice person and refuses to respect those that they are working with, then it means that the level of collaboration necessary to turn a script into a film just won’t be there.

There have been 2 occasions in the last 10 years where the development process stalled simply because a writer was not pleasant to be around. Cantankerous and being argumentative about absolutely every little detail are not good qualities when it comes to teamwork.
The majority of producers and production companies have several projects in development and if the writer/producer relationship isn’t working and there is a certain amount of animosity, then 9 times out of 10 the producer will call time on the project if it is becoming too much of an issue, regardless of how good the project is.

I love working with good writers, but when push comes to shove and they are people that aren’t enjoyable to work with, I get the feeling that life is too short, and I will look for good writer who is nice instead.
Happy writing!

SÅDAN KOMMER DANSK FILM UD AF KRISEN

– fra fastkørt sutteflaskekultur til frikørt iværksætterkultur…

Hvis den danske filmbranche skal overleve som en succesrig og respekteret branche - som den vi har kendt de sidste mange år - skal hovedaktøren Det Danske Filminstitut går forrest og gennemføre en fundamental ændring i den måde, branchen opfatter sig selv på. Der skal ske et paradigme skift!

Det gør DFI ved at indføre en ny filmiværksætterordning rettet mod den mindre etablerede del af branchen – det kommercielt tænkende vækstlag i branchens periferi.
En sådan ordning vil sikre, at hele branchen udvikler sig fra den nuværende fastkørte sutteflaskekultur til en frikørt iværksætterkultur.

Hvis ikke en sådan ordning gennemføres i forbindelse med det nye filmforlig, er der stor risiko for, at dansk film fortsætter sin glidetur nedad, såvel billetsalgs- som kvalitetsmæssigt.
Hvilket kan betyde, at branchens renomme vil blive banket 30-40 år tilbage – og i værste fald mister sin politiske opbakning…
download PDF her

READING BETWEEN THE LINES

- AN EXAMPLE OF SUBTEXT IN LOST IN TRANSLATION
One of the constants in the scripts that I read is that the good ones will utilize strong subtext, and the not-so-good ones won’t.

Subtext gives character and dialogue depth in the form of an extra layer, and the more meaning you can give the subtext, the richer your script will be.

It is especially important in scripts that are more character driven. When you spend a lot of time with characters that drive the story through conversation, then it is imperative that the dialogue you give those characters invokes as much response from the audience as possible. If the dialogue is continually matching precisely what the characters are thinking, then the script will soon become tedious.

As an example of a strong use of subtext, here is one single speech from Sofia Coppola’s Lost in Translation.

It comes exactly 31 minutes into the film and is the moment when Charlotte (Scarlett Johansson) and Bob (Bill Murray) speak to each other for the first time. We have seen Charlotte acknowledge and show interest in Bob in the bar in an earlier scene, but otherwise there has been no interaction until now.

The scene plays out like this:-

CHARLOTTE
So what are you doing here?

BOB
A couple of things. Taking a break
from my wife. Forgetting my son’s
birthday. And getting paid $2 mill
to endorse a whiskey, when I could be
doing a play somewhere.

Now, bearing in mind that the interpretation of art is subjective and that there is no right and wrong, here is the subtext that I read into this dialogue:-

Taking a break from my wife --- I’m available

Forgetting my son’s birthday --- I can admit my mistakes/I have compassion

Getting paid $2 mill to endorse a whiskey --- I’m mega-rich

When I could be doing a play somewhere --- I still have artistic integrity

When I see this scene play out, it’s like a double punch. The first and third lines convey his status and pave the way to impress others (the ‘public’ Bob Harris), but the second and fourth lines indicate how Bob is or at least wants to be (the ‘real’ Bob Harris).
All in all, it shows Bob in a good light and we can understand that Charlotte becomes fascinated by him. It also feels very practiced from Bob’s perspective and it is easy to imagine that this is something that this is a skill that Bob has cultivated over the years to get on the right side of his ‘public’.

However you read the subtext in this scene, it goes to show that the more information you can put behind the words, the richer it can be.
An example of how a lack of subtext makes dialogue feel a bit flat is the exact same speech in the shooting script!

BOB
My wife needs space, I don't know my
kids' birthdays. Everyone wants
Tiger Woods, but they could get me,
so I'm here doing a whiskey
commercial.

There’s something about this piece of dialogue that doesn’t give any information other than what is being said – other than a minor inferiority complex over Tiger Woods!
Regardless of what happened between the shooting script and the finished film, the speech we get to see, which comes at one of the story’s key moments (the first meeting of Charlotte and Bob), is a much richer piece of writing and gives the relationship that will become the driving force of the film a certain amount of weight at just the right time.
Happy writing!

PHIL RUTTER

My name is Phil Rutter and I am the Head of Development at Zeitgeist Film in Copenhagen.

My aim in this blog is to give a little insight in the script development process and the day-to-day workings of how a script moves through the various stages to production.

I’m very much a nuts-and-bolts kind of guy who sees each and every script as a new, inviting challenge. That means that I’m going to tackle specific issues with these posts and look as often as possible at the aspects of script writing not as readily discussed.

But first, a little background.

After 10 years as a dramaturge in the UK theatre industry, I went to the European Film College, Denmark in 1995. The following year I took the intensive film-makers course at the New York Film Academy.

In 1998, my feature script Over the Wall was optioned by Polish production company Open Door Entertainments, but sadly never made. It was during this development process however, through more re-writes and meetings than I care to remember, that I realized my strengths lay in development rather than writing as I learnt the ins-and-outs of a film script and how the process worked.

In 2002 I was hired by Zeitgeist Film to re-write science fiction script Under the Stars, and soon after I was reading scripts and developing the projects on their slate. Once fluent in Danish in 2006, I became Head of Development.

I also work as a freelance script consultant – scriptguyphil.com - and have worked on materiel by, amongst others, Nikolaj Arcel, Ole Bornedal and Rune Bendixen, and for film companies such as Zentropa, Nimbus Film and Belgian company Savage Film.

I have also studied with and been mentored by Christine Vachon, Ted Hope, Linda Aronson, Stephen Cleary, Paul Schrader and Philip LaZebnik.

On a personal note, I have been based in Copenhagen since 2000 with a Danish wife and two children, and the film quiz team I play on has been Danish champions for the last two years and we are well on our way to making it three years running!

So stay tuned and hopefully they will be something here that you like. If not, then please let me know and I’ll happily turn your suggestions into blog posts.

Happy writing

JEG HEDDER SØREN OG ER FILMNØRD…

Hej – jeg hedder Søren Juul Petersen – og er en filmnørd!
Det blev jeg ret tidligt, men det tog en del år inden jeg kom til at arbejde med film. Jeg startede nemlig med arbejde med markedsføring.
Jeg har en HD i afsætningsøkonomi fra CBS i 1992 og en projektleder uddannelse fra Reklameskolen i 1993 og arbejdede en række år i reklamebranchen, hvor jeg bl.a. fik arbejdet med reklamefilm – sidste bureau var Lintas.

I 1995 opdagede jeg Zentropa og var med som ’associate producer’ på Pusher, og i 1997 blev jeg så selvstændig i filmbranchen.
Jeg har udviklet rigtigt mange projekter og har også produceret mange af dem. Reklame, firma videoer, TV, webfilm - og nok det jeg er mest stolt over; de fem spillefilm:

• Skyggen / Webmaster (1998)
• Regel nr. 1 (2003)
• Af Banen (2005)
• Remix (2008)
• Bedre sent end aldrig (2010) (i postproduktion)

På trods af min baggrund i markedsføring og reklame har Zeitgeist Film gennem årene altid været drevet som et hobbyfirma.
Det har altid været lysten til at udvikle og producere, der har været drivkraften. Helt ærligt har jeg aldrig rigtigt for alvor været fokuseret på at tænke det som en forretning. Nok noget naivt, når jeg retrospektivt skal sige det. Men det bekræfter vel, at jeg er en filmnørd..!

Men tiden ændrer sig jo heldigvis…
Det er nemlig svært at forblive nørd i udkanten af filmbranchen, når man har familie & børn, der alle skal have mad i munden.

Så i 2008 besluttede min makker Phil og jeg, at vi ville professionalisere Zeitgeist Film.

Med hjælp fra vores netværk har vi lavet en god forretningsplan, og vi har sat fokus på en række super gode projekter, som Phil har udviklet med forfatterne.

Jeg selv har altid været meget interesseret i film politik, men måske aldrig rigtigt ytret mig for alvor. På trods af jeg er ret uadvent, er jeg nok grundlæggende genert.
Men som flere af min omgangskreds har sagt: ’Kom nu Søren – du har sku’ mere at byde på end så mange andre i filmbranchen…’

Så her er den nye Søren!
Jeg vil her på bloggen skrive om dansk film - primært lav budget film produktion og film politik. Og jeg vil prøve at gøre det så du som læser føler du får noget med hjem i posen…

’FILMNØRDERNE KOMMER!’

Zeitgeist Film; Søren – producer, Phil – scripteditor

Kald os bare nørder – Filmnørder!
For det har vi faktisk altid været. Da vi var børn tilbage i 1970’erne - før der var noget der hed video og for den sags skyld DVD – var vi (helt uafhængige af hinanden) faste bænkevarmere i skolens filmklub. Her drømte vi os ind i en verden fuld af de fantastiske gamle film; Gøg & Gokke, Buster Keaton, Chaplin - alle de gamle action film; Robin Hood, De tre musketerer, Den Knaldrøde pirat – og vores favorit Ben Hur (Stridsvognsscenen i 3 akt står stadig som en af verdens bedste aktion scener).

Det var en Hr. Frandsen-type, der styrede at skifte rullerne – ja det hed det dengang – 16mm ruller som skulle skiftes flere gange i løbet af filmen og ikke altid havde han helt tjek på rullernes nummerorden – så vi fik tidligt udviklet en stor dramaturgisk sans, da vi skulle gætte hvordan filmene hang sammen som historie, da rullerne nogle gange kom på i tilfældig rækkefølge.
Men det var vores eftermiddage i paradis – so to speak…

Vi udviklede os gennem skolen og fik forskellige uddannelser – vi kom til at arbejde med journalistik, reklame, teater og andet - men vi havde altid film i baghovedet, og vi slugte da også flere og flere hver dag – nu hvor det blev nemmere at se dem på video og senere på DVD.
- - -
Zeitgeist startede faktisk som hobbyfirma i 1997.
Det blev startet udelukkende af lyst til selv at udvikle og producere film. Helt ærligt så har vi gennem de 13 år firmaet snart har eksisteret, aldrig for alvor været fokuseret på at tænke på det som en egentlig forretning.
Nok noget naivt, når vi her retrospektivt skal sige det. Men det bekræfter vel, at vi er nørder…

Fra 1998 til nu, har vi udviklet vi en lang række projekter – både spillefilm, TV koncepter og vi har også været produktive med firmafilm, reklamefilm og informationsvideoer til websites.
Vores fem biograffilm er vel nok det som er vores største bedrifter.

• Skyggen / Webmaster (1998)
• Regel nr. 1 (2003)
• Af Banen (2005)
• Remix (2008)
• Bedre sent end aldrig (2010) (i postproduktion)

Vi er mest stolte af, hvor flotte filmene ser ud på trods af, at alle film har haft meget små budgetter – vi arbejder nemlig konstant med begrebet ’bang for buck’.
Men det har da også været en kamp ud over det sædvanlige! Vi plejer at sige, at vi er i cirkus-branchen, for det er en livsstil at leve på en sten og rejse alt ud af ingenting. Og derfor klager vi ikke…

Som et mindre filmselskab har det aldrig lykkes os at få særlig meget DFI-støtte til vores projekter. Vi har derfor altid været et perifert selskab i branchen - Ikke rigtigt passet til DFI’s støtte kasser; vi har ikke været kunstneriske nok til konsulenterne og heller ikke kommercielle nok til 60/40 ordningen.

Og når vi ikke har fået støtte til vores projekter – ja, så har vi måtte lave andet arbejde for at få dagligdagen til at fungere. Filmprojekterne har vi lavet ved siden af, så at sige.

Så Zeitgeist har eksisteret som et hobby-spillefilmselskab i udkanten af branchen i en del år…
-
Men heldigvis ændrer tiden sig – og for et par år siden fornemmede vi, at tidsånden ville dreje vores vej: Ændringerne i markedet, internettets eksplosive udbredelse, den digitale udvikling og internationaliseringen af filmindustrien gjorde, at tiden var inde til at professionalisere Zeitgeist Film.
Vi besluttede, at gå fra kælderlokale til strøgbutik – fra biks til business…

De sidste to år har vi derfor arbejdet hårdt på at få udviklet nogle spændende og kommercielle spillefilm, og vi har det sidste år arbejdet ud fra den forretningsplan, vi lavede i foråret 2009.

Lige nu er vi fire mennesker der har fast gang på kontoret: Søren er som producer, Phil som er dramaturg & script editor og så har vi marcelino som er konceptmager samt Linda som er multimedie design studerende.
Derudover har vi et stort netværk, som hjælper os i vores arbejde på at blive en filmbusiness.

Vi ser os selv som filmkultur-iværksættere, der tænker ud af boksen. Og vi brænder for at hjælpe dansk film frem mod nye mål og højder. Vi synes selv vi har meget at tilbyde.
Og det er hovedgrunden til, at vi nu går on-line med denne blog.

Så filmnørderne kommer – vi håber du vil være sammen med os…
- - -

’…OG VÆRSGO; EN BLOG OM FILMPRODUKTION’

Med over 6 måneders forberedelse er vi nu endelig on-line med Zeitgeist Films blog om – ja du gættede det; FILMPRODUKTION!

Interesserer du dig for dansk film og dens fremtid bør du nok betragte denne blog som essentiel læsning.

Som et af de få mindre filmproduktionsselskaber i Danmark, har vi i over 12 år lavet film i periferien af den danske filmbranche.
Vi har aldrig rigtigt været en etablerede spiller i branchen – men mere en reservespiller. Ikke fordi vi selv ønskede det, men vi har aldrig rigtigt formået at passe ind i Det Danske Filminstituts støttekasser. Så derfor har vi måtte tage andet arbejde for at få dagligdagen til at fungere. Filmene har vi så produceret ved siden af, kan man sige…

Men netop derfor har vi ret stor erfaring med hvad der virker, og hvad der ikke virker i den danske filmbranche. Og det kommer vi til at skrive om :-)

Vi elsker film og er nogle kæmpe film nørder - men modsat så mange andre gode blogs og websites, der anmelder og fortæller om de film andre producerer, ja så står vi faktisk solidt plantet i filmproduktionsbranchen: for vi udvikler, producerer og markedsfører vores EGNE film. Og derved har vi en ret anderledes indfaldsvinkel på at skrive om film:
Vi er simpelthen selv PRODUCERENDE FILMFOLK!

Vi ved ikke så meget om filmproduktion med store budgetter - men vi har i al beskedenhed ret meget forstand på ’lav budget filmproduktion’ – da vi bl.a. har produceret fem spillefilm over de sidste 12 år - og vi har ambitiøse planer om at lave mange flere…

Så velkommen til Zeitgeist Film bloggen – Tak fordi du vil læse med. Vi håber, du vil abonnerer på bloggen, da vi ugentligt vil øse ud af vores holdninger og viden om:

• Hvordan man producerer film
• Hvordan man udvikler historierne?
• Hvad sker der i dansk film produktion?
• Iværksætteri og nytænkning i filmbranchen (vores hjertebarn)
• Hvor skal dansk film hen – og hvordan?
• De fantastiske mennesker vi kender og arbejder med

Og sidst vil vi også fortælle om de fordele der ligger for alle store som mindre firmaer i forhold til at arbejde med youtube-film og –marketing. Det er et meget spændende område…

Så velkommen til Zeitgeist Films blog!